Gyros

...græsk klassiker

 

TIP:
I stedet for svinekød, kan du bruge okse, kalv eller lam. Bare det er skåret tyndt ud,

Den græske ret er nem at lave selv. Kødet skal gerne skal marinere i nogle timer, men arbejdstiden er kort og man kan vende kød og krydderier sammen om morgenen og lade det trække ekstra længe.

Tid: 30 min samt min. 2 timer til marinering
Personer: 4
Credits: valdemarsro.dk

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. timian, tørret
  • 1 tsk. oregano, tørret
  • 1 tsk. rosmarin
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 400 g nakkekoteletter, skåret i meget tynde skiver
  • 2 spsk olivenolie, til stegning

    Fremgangsmåde

  • Rør hvidløg og krydderier - undtagen salt og peber - sammen i en skål og kom kødstrimlerne i blandingen.
  • Vend det godt sammen og lad kødet marinere i minimum 2 timer og gerne op til 24 timer.
  • Kom olie på en rygende varm pande og lynsteg kødet, under konstant omrøring til det er gennemstegt, smag til med salt og peber.

    Servering

    Gyros med fladbrød og tzatziki er super lækkert og smager af ferieminder, solskin og hygge. Det bløde fladbrød med krydret gyros kød, cremet tzatziki og grøntsager er simpelthen en himmelsk spise.