Græske fladbrød
...fantastisk nemme
TIP: Jeg bruger en røremaskine, men du kan også ælte dejen i hånden.
Græske fladbrød smager helt vidunderligt til mange retter, men helt traditionelt bruges de til souvlaki, som er en kendt ret fra det græske køkken - svinekød eller lammekød grilles på spyd. Derudover er de græske fladbrød helt perfekte til græske gyros, hvor de serveres med tzatziki. Begge retter er simpelthen sådanne skønne spise og perfekt hverdagsmad.
Tid: 30 min. plus 1 times hævning
Antal: 10-12 stk
Credits: marialottes.dk
|
Ingredienser
20 g. gær
200 ml. vand
15 g. olivenolie
15 g. sukker
2 tsk. flagesalt
150 g. græsk yoghurt 10%
520 g. hvedemel
Fremgangsmåde
Opløs gæren i lunkent vand.
Tilsæt olivenolie, sukker, salt samt græsk yoghurt.
Hvedemel tilsættes lidt efter lidt, mens dejen æltes ved lav hastighed.
Der skal muligvis tilsættes en smule mere hvedemel - det afhænger af melets sugeevne.
Ælt dejen glat og smidig i ca. 7-10 minutter, til den slipper skålens kanter.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse på køkkenbordet, med et klæde over sig i 1 time.
Vend dejen ud på et bord, drysset med hvedemel.
Form dejen til en stor kugle og del den herefter ud i 10-12 lige store stykker med en dejsnitter.
Rul hver stykke til en lille kugle og rul dem HELT flade med en kagerulle - helt tynde.
Varm en stor pande op på middelvarme og læg hver udrullet brød på panden. Det er vigtigt at panden er tør.
Bag alle brød i ca. 2-3 minutter på den ene side til brødet har taget lidt farve.
Vend brødet og bag færdig på den anden side.
Servering
Brug dem f.eks. til Græsk gyros med Tzatziki og grønt (salat, tomat og løg).