Glaserede gulerødder
...klassisk engelsk
Klassisk engelsk tilbehør, der går godt til alt, men i særdeleshed er godt sammen med noget kød
Tid: 60 min.
Personer: 4
Credits: Brdr. Price
|
Ingredienser
5 gulerødder
2 tsk. sukker
Hønsebouillon
En (pæn) klump smør
Salt og peber
Friskhakket persille
Fremgangsmåde
Skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver på 4-5 centimeters tykkelse.
Kom gulerødderne i en gryde sammen med smør, sukker, salt og peber samt hønsebouillon til det står lidt over gulerødderne.
Lad dem koge til de er nogenlunde møre. De må endelig ikke koge ud.
Tag gulerødderne op og kog væsken ind til den begynder at blive tyk.
Kom gulerødderne tilbage i gryden og vend dem rundt.
Drys med friskhakket persille og server.
Servering
Serveres f.eks. til Engelsk roastbeef med roast potatoes, sovs og peberrodscreme.