Svinekæber

...rødvinsbraisserede

 

Tid: 3-4 timer min.
Personer: 4

Ingredienser

  • 500-600 gram svinekæber
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg (eller 1 kinesisk hvidløg)
  • 1 gulerod
  • ½ dåse hakkede tomater
  • ½ flaske kraftig rødvin
  • Timian (½ tsk).
  • Rosmarin (½ tsk.)
  • Hele peberkorn
  • 2 laurbærblade
  • Kalvefond (1 spsk.)

    Fremgangsmåde

  • Hvis der er mange sener og fedt på kæberne, så pudses de.
  • Grøntsagerne skrælles og skæres i små stykker.
  • Dup svinekæberne tørre og brun dem i varm olie i en stegegryde.
  • Tag kæberne op og kom løg, hvidløg og gulerødder i og svits dem lidt.
  • Rør tomat, rødvin og kalvefond i og kom svinekæberne tilbage i gryden. Tilsæt vand så kæberne er dækket.
  • Tilsæt timian, rosmarin, peberkorn og laurbærblade.
  • Lad det simre i ca. 3 timer.
  • Kæberne tages op med en hulske.
  • Laurbærbladene tages op og blend skyen (med en stavblender).
  • Smag sovsen til, jævn den evt. og kom svinekæberne tilbage i sovsen.

    Servering

    Drysses evt. med hakket persille og serveres med små ovnkartofler eller kartoffelmos .