Løgrelish

...perfekt til marokkansk lam

 

En sødmefuld, lidt støvet aroma kommer frem, når man anvender gurkemeje i store mængder som her.

Tid: 30 min.
Personer: 4l
Credits: Brdr. Price

Ingredienser

  • 4 stk. store løg
  • 1 smule olivenolie
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 smule sukker

    Fremgangsmåde

  • Skær løgene i tynde skiver.
  • Olivenolie - en anden, mere neutral olie kan også anvendes - varmes på panden.
  • Løgene steges for lav varme. De skal bliver klare og må ikke tage farve.
  • Efter 5-10 minutter kommes en spiseskefuld gurkemeje på og steger med.
  • Er der ikke nok væde på panden, så kom lidt vand på. Det koger væk under processen.
  • Godt med salt og peber.
  • Der burde være sukker nok i løgene til at gøre retten let sødmefuld - hvis ikke kommes en anelse sukker på.
  • Det skal nu bare simre for ganske lav varme. Man kan smide et låg over panden i noget af tiden, det holder på væden. Men til sidst skal det af, så retten kan koge ind til en passende konsistens. Det skal være som en kompot - blød, sødmefuld og venlig.

    Servering

    Serveres som tilbehør til f.eks. marokkansk lam.