Falafel
TIP: Disse falafler skal endelig tilberedes med tørrede kikærter, der har været iblødsat – men ikke kogt – for det giver de lækreste falafler med den helt rigtige smag.
Kartoflerne skal være rå! Pres vandet godt fra dem, når de er revet.
Perfekte og sprøde falafler med knasende skorpe, hvor midten til gengæld er krydret og lækker blød.
Tid: 30 min. (samt iblødsætning 12-24 timer)
Antal: 32 stk.
Credits: valdemarsro.dk
|
Ingredienser
400 g kikærter, tørrede
2 håndfulde persille, finthakket
4 fed hvidløg, finthakket
2 løg, finthakket
4 tsk stødt koriander
4 tsk stødt spidskommen, stødt
2 tsk salt
2 kartofler, skrællet og revet (klem al overskydende vand fra)
3 æg
4 spsk rasp
1/2 tsk chili
0,5 citron, saft herfra
1 l fritureolie
Fremgangsmåde
Sæt de tørrede kikærter i blød i koldt vand i ca. 12-24 timer – skift gerne vandet 1-2 gange og skyl dem grundigt efter iblødsætningen.
Kom kikærterne og de øvrige ingredienser i en foodprocessor og kør, til farsen er ensartet i konsistensen. Er farsen lidt for våd, så tilsæt et par spsk groft mel eller ekstra rasp og lad farsen hvile lidt.
Form runde falafler med en ske og steg dem i varm olie (170°), til de er sprøde og lækre.
server falaflerne med fladbrød eller pitabrød og med de samme ingredienser som til vaflerne.
Servering
Server falaflerne med fladbrød, pitabrød eller i bao.