Græskarsuppe

 

Tid: 60 min.
Antal: 8 portioner á 2,5 dl.
Credits: Ugebladet Søndag

Ingredienser

  • 1,6-1,7 kg. hokkaido-græskar (et meget stort eller to mindre)
  • 4 løg
  • 4-5 fed hvidløg
  • 4-5 cm. frisk ingefær
  • 4 spsk. olivenolie
  • 8 spsk. smør
  • 1,5 tsk karry
  • 50 g. grødris
  • 3-4 kviste timian bundet sammen i en krydderbuket.
  • Salt
  • 1,5 l. hønsebouillon
  • 1 øko-lime
  • Evt. creme fraiche

    Fremgangsmåde

  • Skyl og tør græskarrene.
  • Skær dem i både og fjern kernerne.
  • Bådene skal ikke skrælles men skæres i småstykker.
  • Pil løg og hvidløg og hak dem groft - hver for sig
  • Skæl ingefæren og riv den fint
  • Sauter græskarstykker, løg og halddelen af det hakkede hvidløg i olie og 3-4 spsk. smør i en stor gryde.
  • Lad det tage sin tid, ca 8-10 minutter.
  • Tilsæt karry og sauter et øjeblik længere
  • Tilsæt ris, revet ingefær, timian, resten af hvidløget og vand til græskarstykkerne er rigeligt dækket
  • Lad det simre under låg i ca. 30 min.
  • Fjern timianbuketten og blends resten til en jævn puré - det er lettest med en stavblender.
  • Hæld ca. 1,5 l hønsebouillon i puréen og bring suppen i kog.
  • Pisk resten af smørret i suppen o9g smag til med salt, peber, limesaft og en lille smule revet limeskal.

    Servering

    Serveres med brød og evt. monteret med lidt creme fraiche.