Kold ærtesuppe

...med rejer og dild

 

TIP:
Du kan godt bruge rejer i lage eller optøede rejer, men smagen er ikke helt den samme.

God opskrift på kold ærtesuppe med rejer og dild, der både ser smuk ud på middagsbordet og gør alle maver glade! Servér som en dejlig forret eller et let måltid på en varm sommerdag.

Tid: 30 min.
Personer: 4
Credits: spisbedre.dk

Ingredienser

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. olivenolie til stegning
  • 400 g. usprøjtede ærter i bælg
  • 8 dl. grøntsagsbouillon
  • 3 spsk. hakket frisk dild
  • 1 citron
  • Salt og peber
  • 200 g. rejer (gerne friske fjordrejer)
  • 1,5 dl. cremefraiche 18 %

    Fremgangsmåde

  • Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Steg dem i olie i en gryde, til de er klare.
  • Bælg et par bælge ærter til pynt. Skyl resten af ærtebælgene, skær top og bund fra, og hak ærtebælgene (med ærter i) groft.
  • Bland ærtestykkerne med løgene i gryden, tilsæt bouillon og dild, og lad det simre i 10 minutter.
  • Blend suppen med en stavblender, til den er helt glat, og hæld den gennem en sigte.
  • Smag til med friskpresset citronsaft, salt og peber. Lad suppen køle helt af i køleslabet.

    Servering

    Pil rejerne.
    Hæld den iskolde suppe i dybe tallerkener, og top med rejer, cremefraiche, plukket dild og de bælgede ærter.