Drømmekage

...fra Brovst

 

Tid: 45 min.
Antal: 20 stk.
Credits: arla.dk

Ingredienser

  • 4 æg
  • 300 g. sukker
  • 2 dl. mælk
  • 50 g. smør
  • 250 g. hvedemel
  • 3,5 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker

    Fyld
  • 100 g smør
  • 150 g kokosmel
  • 225 g brun farin
  • 0,5 dl mælk

    Lidt ekstra fyld (hvis du godt kan lide snask)
  • 125 g smør
  • 200 g kokosmel
  • 285 g brun farin
  • 1 dl mælk

    Fremgangsmåde

  • Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
  • Varm imens mælk og smør (lillefingervarmt).
  • Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt, drysset gennem en sigte, i dejen skiftevis med mælkeblandingen.
  • Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca. 5 x 22 x 30 cm) og bag kagen midt i ovnen (180° varmluft) i 20 - 25 minutter.
  • Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring.
  • Tag kagen ud (den skal være næsten færdigbagt) og skru op for ovnen (225°).
  • Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen - i 5-10 minutter.