Coq au riesling
...den lyse udgave a Coq au vin
Kylling i cremet hvidvinssauce med champignoner og perleløg. Måske en ide til weekend'en?
Tid: 60 min.
Personer: 4
Credits: James Price
|
Ingredienser
1 stor kylling.
4 dl tør hvidvin, f.eks en tør riesling.
Et lille glas armagnac eller cognac.
100 g. smør.
Lidt olivenolie.
2-3 skalotteløg.
200 g. champignon.
20 perleløg.
2,5 dl creme fraiche 38 %.
Salt og peber og lidt sukker.
Evt. lidt maizena.
Fremgangsmåde
Kyllingene deles i ti stykke, så man ender med 2 lår, 2 overlår og 4 halve bryster samt de 2 vinger.
Hak skalotteløgene fint.
Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Pil perleløgene. Det gøres nemt, hvis man først giver dem et opkog i vand, så kan de nærmest smuttes ud af skallerne.
Brun kyllingestykkerne i lidt olivenolie i en sautérpande til de er gyldne.
Krydr dem med salt undervejs.
Tag stykkerne op og sæt dem til side.
Kom finthakkede skalotteløg i panden og lad dem stege med til de begynder at blive klare.
Tilsæt champignoner og lad dem stege i nogle minutter.
Kom kyllingestykkerne tilbage i panden.
Hæld cognac på og flamber.
Hæld derpå hvidvin på, skru ned for blusset, læg låg på og lad retten simre roligt i en halv times tid.
Imens koges perleløgene i lidt vand, smør, salt og lidt sukker til de er møre.
Lad vandet koge væk så løgene glaseres.
Fisk kyllingestykkerne og og hold dem varme.
Kog evt. skyen lidt ind og tilsæt så creme fraiche.
Kog saucen igennem og smag til med salt og peber og evt. lidt koncentreret hønsekraft.
Kom kyllingestykkerne tilbage i saucen sammen med perleløgene og varm retten igennem.
Hvis saucen virker for tynd, jævnes den med lidt maizena rørt op i vand.
Servering
Server med persilledrys og en god kartoffelmos.