Græskarstykker

...koldhævede

 

Tid: 10 min. aftenen før og 20 minutter om morgenen.
OBS, skal hæve minst 9 timer i køleskab)
Personer/Antal
Credits: forstadsmor.dk

Ingredienser

  • 6 dl. koldt vand
  • 20 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 6 dl manitobamel
  • 1 dl. græskarkerner
  • 0,5 dl. rugkerner
  • 1 dl. havregryn
  • 2,5 dl. grahamsmel
  • Sammenpisket æg - til pensling
  • 1 dl. græskarkerner - til drys

    Fremgangsmåde

    Om aftenen

  • Bland det kolde vand og gær i et stort dejfad og udrør gæret og saltet.
  • Tilsæt manitobamel, græskarkerner, rugkerner og havregryn og rør det hele grundigt sammen.
  • Tilsæt grahamsmel og rør igen.
  • Dæk med film og et viskestykke og stil dejen på køl i minimum 9 timer.

    Om morgenen

  • Tag dejfadet ud af køleskabet og beklæd to bageplader med bagepapir.
  • Du må IKKE røre rundt i dejen, men "fanger" den med 2 spiseskeer og placerer klumper af dejen på bagepladerne.
  • OBS - dejen skal IKKE efterhæve.
  • Pensl dejen med sammenpisket æg og drys hvert græskarstykke med rigeligt græskarkerner på toppen.
  • Kom begge plader i ovnen på én gang og bag dem i 12-14 minutter ved 200° varmluft.